| dc.description.abstract | Masteropgaven tager udgangspunkt i konsulentvirksomheden Dacapo Teatret og deres arbejde med spontanitet i forbindelse med forløb for ansatte i erhvervslivet. I artiklen ”Teatrale spill i næringslivet – om dramapedagogiske metoder” (2007) påpeger Rikke Gürgens1, at erhvervslivet i løbet af de sidste ti år har haft en stigende efterspørgsel efter kompetencer inden for kommunikation, konflikthåndtering, kreativitet og samarbejde. Det viser sig, at Gürgens har ret i denne påstand, da det lykkedes at finde 50 virksomheder i Skandinavien, som tilbyder dramafaglige metoder til erhvervslivet. På baggrund af dette, er det relevant at kigge nærmere på samarbejdet mellem dramafaget og erhvervslivet. Spørgsmålet er om forløbene foregår på dramapædagogikkens –eller erhvervslivets præmisser? Undersøgelsen tager udgangspunkt i Viola Spolins ”Seven Aspects of Spontaneity” fra Improvisation for the Theater (1963) og Keith Johnstones Improvisation og Teater (1987). De arbejder begge med improvisationsteater, henholdsvis i proces- og produktorienterede processer. Spolin og Johnstone tilfører opgaven nogle retningslinjer i forhold til, hvordan der kan skabes spontanitet i praksis. Jens Erik Kristensens artikel ”Kreativitetens tidsalder – en idéhistorisk og samtidsdiagnostisk indkredsning” (2006) fungerer, som opgavens kritiske perspektiv i forhold til at anvende kreative metoder for ansatte i erhvervslivet. Undersøgelsen antager en ustruktureret tilgang til observationen af Dacapo Teatrets forløb. Observationsmodellen er inspireret af Ida Krøgholts model fra Risiko og fare (2002) og består af en deskriptiv og en operativ dimension. Masteropgaven undersøger hvilken rolle spontaniteten har i Dacapo Teatrets forløb, samt hvilke konsekvenser det kan have for de erfaringer deltagerne opnår, når spontaniteten reduceres. I forbindelse med disse undersøgelser åbner opgaven op for at diskuterer, hvorvidt deltagernes nye erfaringer er et resultat af en kreativ læringsproces. | en_US |
